Sundhedsafdelingen i B1913 baseres på frivillighed og tværfaglighed samt glæde ved at være i, lære i og udvikle i fællesskab.
B1913´s sundhedsafdeling arbejder ud fra en bred sundhedsforståelse, som indbefatter kombinationer af fysiske, mentale, sociale og organisatoriske perspektiver på det at være spiller eller på anden måde være involveret i klubben.
Det betyder, at man i B1913 ikke alene prioriterer indhold og organisering af sundhedstilbud i.f.t. skader og fysisk præstation hos enkelte (gode) spillere, men også har øje for at udbyde sundhedstilbud og inddrage folk i arbejdet rettet mod fysisk og mental trivsel på tværs af hold, køn afdelinger m.v.
B1913´s sundhedsafdeling er efter corona-pandemien vokset støt i.f.t. antal frivillige fra klubben og blandt samarbejdspartnere eksternt. Primo 2025 er der 13 folk fast tilknyttet sundhedsafdelingen. De er uddannet indenfor fysioterapi, idræt, kiropraktik, (idræts)medicin og biomedicinsk informatik.
I takt med tilgang af frivillige har man udvidet sundhedstilbud i B1913 ligesom man har intensiveret organisering af sundhedsområdet og udvikling af de fysiske rammer for sundhedsafdelingens virke. Senest har man i 2023-24 arbejdet med etablering af en sundhedsklinik, Tidens SundTeam13 klinikken, som jævntligt åbnes med et gratis tilbud for klubmedlemmer i et samarbejde mellem Tidens Kiropraktorklinik i Odense og SundTeam13-folk.
Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en flad teamstruktur i tæt samarbejde med andre i klubben og med fast tilknyttede eksterne samarbejdspartnere. Teamets navn er ”SundTeam13”. Afdelingen har en leder med sundhedsfaglig baggrund.
Man kan finde en præsentation af teammedlemmer og faste samarbejdspartnere eksternt samt ansvars og opgavefordeling på klubbens hjemmeside www.b1913.dk .
Sundhedsafdelingen udnytter B1913´s mange faciliteter og har aktiviteter spredt i klubbens område. Sundhedsteamets medlemmer kan således mødes : i behandlingsrummet, som er koblet til senioromklædning 1, på atletikanlægget samt græsbanerne og – specielt i turneringspauser – i klubbens fysiske træningsrum eller i sportshallen, som ligger på universitetsmatriklen ved klubben.
Senest har man i sundhedsafdelingen etableret en sundhedsklinik, hvor alle B1913´s medlemmer kan komme. Klinikken er placeret i forbindelse med klubbens Cafe 13. Beliggenheden ved cafeen betyder, at man i evt. ventetid kan besøge klubbens museum, som også er placeret her, ligesom det falder naturligt at cafeen udnyttes til klubarrangementer med sundhed som omdrejningspunkt.
Sundhedsteamet som helhed kan altid kontaktes på mail sundteam13@hotmail.com.
Afdelingens leder på rioes@b1913.dk
Herunder finder du links til beskrivelser og materiale vedrørende B1913´s Sundhedsafdeling.
(Senest opdateret primo 2025)