Sæt X i kalenderen den 27. februar 2025

Boldklubben 1913

Udgivet: 12 februar, 2025

Tidens SundTeam13 klinik – et gratis sundhedstilbud for alle medlemmer i B1913


B1913’s sundhedsteam – SundTeam13 – byder velkommen til endnu en åben klinik for medlemmer
i samarbejde med Tidens Kiropraktor i Odense. Det giver medlemmer mulighed for at få hjælp til
at få skader, skavanker og forebyggelse på plads inden forårets fodboldsæson starter.


Mød op: torsdag 27 februar 2025 mellem 16-18.30.


I et samarbejde mellem fysioterapeuter, kiropraktorer og studerende kan vi tilbyde et gratis tilbud
om undersøgelse, råd og vejledning i forhold til gener og skader, som forhindrer dig i at
spille/være aktiv i din fritid. Det kan være i form af:

  • Råd og forslag til træning/øvelser, som tager hensyn til dine gener/skader.
  • Råd og forslag til yderligere behandling.
  • Vejledning i.f.t. gode vaner i det daglige – hvad kan du være opmærksom på, eller undgå.
  • Vejledning og råd om, hvor du evt. kan hente yderligere hjælp, eller hvem det kan være
    hensigtsmæssigt at kontakte.

Tilbuddet er tværfagligt etableret i et samarbejde mellem fysioterapeuter, kiropraktorer og
studerende, som typisk afsætter 15-20 minutter af til dig, der ønsker hjælp. Det foregår typisk den
sidste torsdag i måneden at klinikken er åben.


Da klubbens sundhedsteam er vokset i antal, vil den månedlige klinik fremover få et nyt format,
hvor der ikke skal ske tilmeldinger. I stedet møder du op i B1913’s Café på 1. sal mellem kl. 16-
18.30 på klinikdagene. Bliver der lidt ventetid, vil man i ventetiden kunne købe lidt at drikkelse og
spille et brætspil, se på tingene i klubbens museum ved Cafe 13 m.v.


Bemærk! I forhold til børn og forældre Det er muligt fleksibelt at booke en tid på andre dage end
torsdage. Du skal bare skrive til vores klinikkoordinatorer Morten og Peter på mail: sundteam13@hotmail.com


Den månedlige klinik bliver torsdag. 27 februar mellem 16-18.30.


Hvis der opstår problemer med tilmelding eller yderligere spørgsmål, er du velkommen til at
kontakte os på sundteam13@hotmail.com.


Den 27. marts bliver der igen afholdt sundhedsklinik i Café 13, og mulighed for at blive gjort
spilleklar inden den nye sæson starter.


Vi glæder os til at se dig.
Med blå hilsen.


SundTeam13


Læs også

En gang blå, altid blå