Tidens SundTeam13 klinik – et åbent tilbud til alle medlemmer og børnenes forældre
Tidens Kiropraktor på Hunderupvej og B1913´s sundhedsafdeling holder gennem året en række åbne sundhedsklinikker for klubbens medlemmer og forældre. Det er et gratis tilbud om undersøgelse, råd og vejledning i forhold til gener og skader, som forhindrer dig i at spille eller være aktiv i din fritid. Det kan være i form af:
· Råd og forslag til træning/øvelser, som tager hensyn til dine gener/skader.
· Råd og forslag til yderligere behandling.
· Vejledning i.f.t. gode vaner i det daglige – hvad kan du være opmærksom på, eller undgå.
· Vejledning og råd om, hvor du evt. kan hente yderligere hjælp, eller hvem det kan være hensigtsmæssigt at kontakte.
Tilbuddet er tværfagligt etableret i et samarbejde mellem fysioterapeuter, kiropraktorer og studerende, som typisk sætter 15-20 minutter af til dig, der ønsker hjælp. Det foregår typisk den sidste torsdag i de måneder klinikken er åben.
Man skal ikke tilmelde sig Tidens SundTeam13 klinikken. I stedet møder du op i B1913’s Café på 1. sal mellem kl. 16- 18.30 på klinikdagene. Bliver der lidt ventetid, vil man i ventetiden kunne købe lidt at drikke og spise, spille et brætspil, se på tingene i klubbens museum ved Cafe 13 m.v.
Bemærk! I forhold til børn og forældre Det er muligt fleksibelt at booke en tid på andre dage end torsdage. Du skal bare skrive til vores klinikkoordinatorer Morten og Peter på mail: sundteam13@hotmail.com
Arrangementer i øvrigt:
Sundhedsafdelingen inviterer i løbet af året til åbne cafe-oplæg for alle eller planlægger små-kurser, tests etc. for særlige målgrupper i klubben.
Ved arrangementerne kan oplægsholdere eller undervisere være folk fra klubbens SundTeam13, faste samarbejdspartnere (Tidens Kiropraktor, klublæge, SDU) eller andre særligt inviterede. Med et bredt perspektiv på sundhed kan emnerne for arrangementerne være mange: fysisk og mental sundhedsfremme i.f.m. fodbold og klubliv, skadesforebyggelse, kost og præstationsfremme i forbindelse med idræt o.s.v. I nogle tilfælde kombineres sundhedsafdelingens arrangementer med fællesspisning, hvor andre frivillige beredvilligt træder til og hjælper.
Nyheder og information om arrangementer planlagt af sundhedsafdelingen formidles løbende på klubbens hjemmeside og klubbens Facebook side.
(Senest opdateret primo 2025