Lørdag eftermiddag kl. 13.00 venter endnu en træningskamp for vort bedste mandskab. Det er imod Tved fra Fynsserien, som byder op til kamp på en adresse der hedder ...

Udgivet: 23 februar, 2025
Man skal vare sig skal man, ikke lægge for meget i resultaterne i træningskampene, heller ikke når cifrene og spillet i momenter kunne få en til noget andet.
Første halvleg af træningskampen mod Tved Boldklub forekom egentligt ganske jævnbyrdig, med en lille overvægt i spil til gæsterne og chancer der var delt ganske lige, ligesom målene 1-1. Vores udligning var et flot løb i venstre side af Benjamin, der finder Wiberg i en totalt fri position foran målet og så var det 1-1. Tved var kommet i front 6 minutter tidligere, da der var spillet en snes minutter, på hovedstød efter hjørnespark. I de døende minutter af første halvleg har Skræp et godt hovedstød lige over mål.
Cheftræner Rust måtte melde forfald og i stedet var det Henrik Vingaard der gav dessiner i pausen: Lad bolden køre hurtigt fra mand til mand, ikke noget varmeri, så vinder vi stort.
50. minut Wiberg til baglinien, fladt ind til Victor der i 2 omgange scorer
55. minut Marius Seest, lidt ud af ingenting scorer han til 1-3
65. minut Tved reducerer efter et kikset opspil fra vor side 2-3
68. minut Victor efter lidt klumpspil til 2-4
75. minut Hjalde til 2-5 efter endnu en spilning fra Wiberg
85. minut Victor slutter til 2-6.
I sagens natur var der muligheder til endnu flere mål, men det var der altså også til det blåklædte hjemmehold, der spiller meget skolet og seværdigt sammen.
Imponerende hvor mange præcise afleveringer Anton Smaakjær får slået over små og store afstande.
Victor Larsen var ved at få et Off Side syndrom, men talte pænt til liniedommeren om samme.
Dejligt at se trøje nr. 23* i bevægelse igen i 2. Halvleg.
Wiberg og Hjalde tilfører angrebet swung.
Godt indhop af Marius.
Først kommende lørdag 1. Marts er der intern træningskamp, DS – Fynsseriekval. På kunstgræsbanen i Hjallese kl. 11.00, og ikke som skrevet, tidligere, dobbelt arrangement mod SfB/Oure, dette er først ugen efter 8. Marts på sydfyn.
* trøje nr. 23 er Anders Elings.
Søren Tolberg.