Tirsdag d. 20/5 kl. 18.15 fløjtes der op til pokalkamp på Gildestedvej,. To DS hold der til hverdag er under pres i tabellen får her om ikke en friaften, så en mulighed for at...
Læs hele nyheden
Udgivet: 22 maj, 2025 Forfatter: Søren Tolberg
Efter 120 minutters fodboldspil på Gildestedvej må vi konstatere at De Blå tager med 7-6 til De Røde. Trods tre blå matchbolde i straffesparkskonkurrencen, må vi sande at De Røde var en my bedre i denne disciplin.
Deres udsendte ankom 5-6 minutter efter at dommeren havde fløjtet kampen i gang og konstaterer at der ikke er mange gengangere på det blå hold, fra weekendens DS-kamp i Vorup. Det ses at den bænk B1913 havde i Vorup er startet inde, og med Anders Eling helt på toppen, dejligt at se den gamle kæmpe er klar til kamp igen, senere må det så konstateres at det er beskedent hvad hans holdkammerater giver ham at leve af. På blokken noteres at De Blå er mest på bolden omkring den halve time, mens B.1909 slutter halvlegen bedst af. En halvleg blottet for hjørnespark, på en bane der ser meget tørstig ud og derfor må slide på spillerne.
Anden halvleg fortsætter lidt i samme rille som de første 45 minutter, B1913 har skiftet Victor Vobbe ind der straks viser sig som en mand med arbejdstøjet på, vi skal frem til at der er spillet 58 minutter før der for alvor sker noget i kampen, B.1909 kommer i front ved Nicolai Frederiksen, der lidt ud af ingenting lykkes med at sende bolden ind i 13-målet. Kort efter B1909´s scoring rammer de blå overliggeren da Christoffer Stryhn får svunget højre benet, men bolden går til målspark. Når B1913 er farlige i offensiven denne tirsdag aften er det ofte via Philip Viberg og Benjamin Yldirim assisteret flittigt af Kasper Søby, der nok er den spiller på banen der oftest er i boldbesiddelse, spilbar for de andre i blå trøjer eller også stjæler han bolden fra et par røde sokker. Viberg er på vej igennem 09-forsvaret på højre fløj, spiller bolden hårdt og fladt ind foran målet, hvor 09 målmanden får halvklaret bolden ud til Hjalde Wiilse, der får bragt balance i regnskabet, 1-1 og der resterer 18 officielle minutter plus de obligatoriske 4-5 ekstra.
På kladden til dette skriv er skrevet at dommer Paw Johansen havde fint styr på kampen, der aldrig nåede de dramatiske højder som tidliger er set i disse lokalopgør, måske havde alle aktører de kommende vigtige kampe i turneringen i tankerne. Efter udligningen er B1913 mest på bolden og har også noget der ligner en matchbold, da Benjamin Yildirim spiller bolden ind midt for mål, hvor Victor bare skal sætte en fod på bolden, men desværre, B.1909 forsvaret får reddet situationen, i slutningen af kampen er det igen B1909 der slutter bedst af.
De to halvlege i forlængelsen, bølger spillet frem og tilbage, begge mandskaber vil gerne afgørelsen, men mestrer ikke at sætte sig afgørende igennem. Så er der dømt straffespark, fem til hver, herefter er vi stadig lige, så der fortsættes til et af holdene brænder og modstanderen scorer og det gjorde B.1909 så til sidst, efter at B1913 havde haft tre matchbolde, man ikke kunne effektuere. Tillykke til B.1909 med sejren og held og lykke videre i turneringen, ligesom i DS turneringen punktum.