Daniel Piwodda er tilbage i trænerteamet

Udgivet: 4 september, 2025

I fredags kunne man til udekampen mod Utopia opleve vores tidligere cheftræner fra 2019 til 2024 i en vikarierende rolle som assistenttræner. Den rolle gøres fra næste uge af permanent.

Vi er kommet ud af den første måned i Fynsserien med ni point og er det eneste hold, der kan kalde sig ubesejret efter de første fem runder. Tilføjelsen af Daniel Piwodda skal ses som et ønske om, at lægge yderligere på omkring vores flagskib i bestræbelserne på at opnå de bedste sportslige resultater.

Daniel Piwodda sætter ord på sin tilbagevenden:

“Det var ikke med min gode vilje, at jeg sidste sommer trak mig fra rollen som cheftræner, men jeg var nødt til at mærke efter de signaler min krop gav mig. Nu kan jeg mærke, at batterierne er ved at være ladet op igen.”

“Det her er både en beslutning, der er truffet med både hjernen og hjertet. Der er så meget potentiale i den her gruppe, som jeg glæder mig til igen at skal være med til at forløse.”

Han vil fra i næste uge af indtage trænerbænken ved siden af Frank Rust Nielsen og Henrik Vingaard. Konstellationen på trænerbænken får tilføjet et velkendt ansigt idet Daniel Piwodda skal supplere vores nuværende trænerteam.


Læs også

En gang blå, altid blå