Åben klinik onsdag den 22. oktober

Boldklubben 1913

Udgivet: 20 oktober, 2025

Sæt kryds i kalenderen den 22. oktober 2024!

Sundhedsteamet har (igen) et gratis medlemstilbud til blå i alle aldre, såfremt du er medlem af B1913, eller har et barn der er medlem. Sundhedsteamet giver råd og vejleder om skader og småskavanker på 1. salen ved Café13 mellem kl. 16.00 og 18.30.

SundTeam13’s åbne sundhedsklinik kører flere gange årligt og er etableret i samarbejde med Tidens Kiropraktor, hvor man får et gratis tilbud om undersøgelse, råd og vejledning i forhold til gener og skader, som forhindrer dig i at spille eller være aktiv i din fritid.

Dette kan være i form af:

  • Råd og forslag til træning/øvelser, som tager hensyn til dine gener/skader.
  • Råd og forslag til yderligere behandling.
  • Vejledning i.f.t. gode vaner i det daglige – hvad kan du være opmærksom på, eller undgå.
  • Vejledning og råd om, hvor du evt. kan hente yderligere hjælp, eller hvem det kan være hensigtsmæssigt at kontakte udenfor klubben.

Tilbuddet er tværfagligt, så man kan møde dygtige folk inden for fysioterapi, kiropraktik og idrætsmedicin.

Vi vil forsøgsvist afholde åben klinik uden tilmeldinger, hvor man bare møder op ved klubcafeen, hvor sundhedsklinikken ligger. Det er et stort team, så man som udgangspunkt kan forvente minimal ventetid. Skulle der være ventetid kan man hygge sig i cafeen, spille et spil eller besøge klubbens museum.

Bemærk i forhold til børn og forældre, at det er muligt fleksibelt at booke en tid. I det tilfælde skal mail sende en mail til vores klinik-koordinatorer Morten og Peter på mail: sundteam13@hotmail.com

De næste åbne sundhedsklinikker afholdes enten onsdag i uge 46 eller 47 og igen i det nye år, så man både kan få hjælp i.f.t. vintertræning og blive klar til forårssæsonen. Hold øje med opslagstavler i klubben, Facebook og her på hjemmesiden. Her kommer yderligere information.

Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at sende en på mail sundteam13@hotmail.com


Læs også

En gang blå, altid blå