Mindeord Kim Seir

Kim Sejr

Udgivet: 17 juli, 2023 Forfatter: John Krølle Nielsen

Et stor fynsk sportsmand er her ikke længere. En barndomskammerat , en fodbold og håndbold kammerat , en ungdomsven , en blå dreng er gået bort.

Vi har ikke haft megen kontakt de seneste 40 år men alligevel var venskabet tilstede. Da jeg flyttede hjemme fra Mogens og Ketty i Georgsgade 27 overtog du mit drengeværelse og blev bonus søn hos mine forældre og disse måneder har helt sikkert været med til at forme det liv du har haft.

De var så stolte da du debuterede på 13s divisionshold og ikke mindst da du fik kampe på håndbold landsholdet.

Du og dine brødre havde en god tid på anlægget i Falen og der er rigtig mange minder, der dukker op når jeg tænker på denne tid sammen med dig og vore andre holdkammerater : Fynsmesterskaber , ture til AGF, dit vilde temperament og samtidig store følsomhed , gulddreng , kæmpe boldtalent. Vore dueller i bordtennis og Tennis ( ja du , Svoddy og jeg blev faktisk fynske mestre sammen)

Det er ikke til at forstå, at sådan en stor og stærk mand ikke er her længere og tabet må være kæmpe stort for din familie som mine bedste tanker går til.

Kære Kim du vil stadig være en stor stjerne i mit blå hjerte.
Æret være Kims minde.


Læs også

En gang blå, altid blå