Genindvidelse af museet 

Udgivet: 22 juni, 2024

Lørdag d. 25. Maj var det tid for genindvidelse af vort museum, der er blevet mere synligt og har fået mere plads, samt at der også er et par nyheder at tage i øjesyn. 

Museet er blevet begunstiget med et par scrap bøger, som absolut er et kig værd, men pas på tiden flyver når man genkender denne eller hin kamp og begivenhed. 

Der er også blev plads til nogle laminerede avissider fra klubbens store mærkedage, Provinsmesterskaber i 1924, Real Madrid kampene, Lyon kampene og pokal finalen, også et kig værd. På et senere tidspunkt er det Old Boys bestyrelsen plan at finde andre højdepunkter, diverse oprykninger, kampe der udløste medaljer, landsholdsudtagelser m.m. 

Dagen tjente også som markering af Old Boys afdelingens 80 års fødselsdag d. 24. April, grundet andre aktiviteter i klublokalerne i de dage var det ikke logistisk optimalt at markere fødselsdagen på selve dagen, ligesom museet manglede lidt her og der, som det er med museer, man bliver aldrig helt færdig. 

Receptionen blev fulgt til dørs af velmente formands ord fra Erik Knudsen og Old Boys ditto Peter Nielsen. Og så var det tid til de lækre sandwich, chips, øl og sodavand. 


Læs også

En gang blå, altid blå