Dato og klokkeslæt for lokalopgør i en overskrift er vist nok ikke set før i dansk sportsjournalistik, men da kampen for nylig er blevet flyttet en dag frem, kunne der være et...
Udgivet: 15 august, 2024
B1913 Champions Cup 2024 gik i weekenden 10.-11. August hen og blev rekordernes stævne for det nye Blå. Man skal aldrig sige aldrig, men….
Aldrig har der været så mange deltagende hold til stævnet med hele 202 der kiggede forbi Campusvej hen over weekenden. Holdene var godt fordelt på de 4 forskellige formater der spilles i børne- og ungdomsfodbolden, hvor vi med vores store anlæg havde plads til i alt 23 baner til 3-mands, 5-mands, 8-mands og selvfølgelig også 11-mands kampe.
Aldrig har der været så mange klubber repræsenteret som de 80 der kom fra hele landet og Nordtyskland. Vi havde blandt andet Nordjylland Repræsenteret med AaB, Midtjylland med mange klubber s.s. Randers Freja, AGF, Skive IK, Grenaa IF, Sjælland med mange traditionsklubber lige fra B93 henover KB, B1903, Slagelse B&I og BK Frem, samt et bredt felt fra Syddanmark herunder Haderslev FK, Esbjerg FB, B1913 og Vejle Boldklub. Det at så mange klubber valgte at rejse til Odense for at spille fodbold bliver ikke mindre imponerende af at Champions Cup er et endagsstævne, hvor den enkelte årgang afvikles på 1 dag og ikke hen over weekenden. Den deltagelse skal derfor ses som en anerkendelse fra landets klubber over det stævne der bliver leveret fra vores side.
Aldrig har omsætningen og travlheden i salgsboderne været større. De over 1700 deltagende spillere samt et endnu højere antal forældre, havde været tidligt oppe, for at kunne deltage i stævnet, hvilket vi i salgsboderne kunne se i en stor efterspørgsel på kaffe fra morgenstund. I det hele taget var der godt gang i madboderne i Det Blå Hus og Rottehullet, der blev suppleret af en til et børnestævne uundværlig slush ice bod på anlægget. Flere gange måtte der meldes udsolgt på pommes frites og toasts samt ventetid på pølser i løbet af weekenden, indtil der blev indkøbt nyt. Ikke fordi der ikke var handlet stort ind, vi havde ganget med 2 i forhold til sidste år, salget oversteg bare alle forventninger.
Igennem alle årene hvor vi har kørt stævnet, har forældreindsatsen været enorm, og 2024 var ikke nogen undtagelse. Der blev leveret en kæmpe indsats af de knap 50 forældre der var sat på opgaver, godt understøttet af en lille håndfuld klubfolk som havde meldt sig for at give en hånd til fællesskabet. I det hele taget var indsatsen fra de voksne et perfekt eksempel på hvordan man gennem foreningslivet kan sikre en ramme, der skaber en fantastisk oplevelse for børn. Også børn der ikke nødvendigvis er ens eget. Et foreningsliv og fællesskab der desværre lider svære vilkår i disse tider over hele landet, hvilket primært skinner igennem blandt yngre generationer af voksne, der ikke udviser samme villighed til at være en del aktiviteter der er udover egne interesser.
Rammen for dette års stævne var stor, og selvom det var en god oplevelse for de fleste deltagere, og en kæmpe succes for B1913, bliver det fremover ikke større. Vi tillader os hvile os på laurbærrene og går i tænkeboks på et nyt og mindre format for stævnet. Ikke meget mindre, der bliver stadig plads til børn i årgangen 2020 til 2010 til næste års Champions Cup, men vi kan nok godt nøjes med 200 hold fra hele landet og Nordtyskland.