2 mandskaber med samme følelse

Udgivet: 6 oktober, 2024

Lige efter lørdagens kamp mod TPI har de blå fans nok følelsen af at de lige har mistet 2 point, for to-tre gange brændte det alvorligt på foran TPI målet i de døende minutter, ligeledes flere andre gange i 2. Halvleg var der muligheder for de blå angribere.

Men går man så lidt på vingerne og ser hele kampen med hensyn til spilandel, så er det klart TPI der har trukket det længste strå og i udtalt grad i de sidste 45 minutter var det forstadsholdet der lånte bolden og hjemmeholdet der ventede på en hurtig contra. De kom også contraerne, men der var for længe imellem og alt for ofte manglede den lille alen i at nå frem til en blåklædt herre. TPI kan også med rette ærgre sig over kun at få et point, for med den andel af spil skulle det have været noget helt andet der stod på måltavlen efter kampen, men dels fik de hvide ikke kreeret store muligheder, feltet var tæt beboet, dels stod B1913`s målmand Kristoffer Fuglsang en meget sikker og fejlfri kamp.

Lige inden B1913 scorer til 1-0 noterer Deres udsendte på sin blok: TPI har bolden B1913 farlige på contra, TPI er gode til 1-2 spil og forekommer en cry mere boldsikre end dem i blå trøjer. I det 22. Minut kommer hjemmeholdet i front, Oliver Baltzer spiller bolden ind foran mål til Nicklas Stokholm, der ikke svigter. Efterfølgende er kampen præget af åben slagudveksling, men stadig med TPI som mest boldhavendene, men stadig uden store muligheder.

2. halvleg er som allerede tastet med TPI i teten og B1913 som en lurende ulv, ventende på det løse rov, undervejs får TPI en hel del hjørnespark, der alle cleares af 13 forsvaret på den ene eller anden måde. Med 20 minutter igen skriver referenten på sin blok: kan dette blive ved med at gå godt, og nej med 7 minutter igen kommer endnu et indlæg fra fløjen, der lidt halvkikset formår at komme ind i 13 målet 1-1 og vi har 7 minutter igen plus 4-5 tillægsminutter.

TPI maser på, men også 13 vil gerne have fuldt hus og til spiller sig en lille håndfuld muligheder, der godt kunne have resulteret i noget sjovt, det skete ikke og så blev der fløjtet af for en kamp med 2 lidt frustrerede hold. Inden rulleteksterne skal det lige med at TPI fik annuleret et flot mål i starten af 2. Halvleg og 2 gange ramte aluminiummen, så hjemmeholdet var ikke uheldige alt taget i betragtning.

Nu har alle spillet mod alle og vi kan vel gøre en lille fynsk halvvejs status, der mangler godt nok HfS-B1909 søndag, men alligevel. Den positive overraskelse er for mig Marienlyst, der med mange nye spillere i truppen kører i samme høje gear som i fjord 8 point foran TPI på 3. pladsen taler sit eget sprog. Samme TPI fortsætter hvor de slap i kvalifikationsspillet, fremtræder som er komplet hold. Svendborg skuffer en smule, med divisionserfaring fra sidste sæson kunne man godt forvente mere. Så er der os selv, der leverer som forventet med en pil opad, vi har så meget mere at skyde med i år at et håb om en plads i oprykningsspillet ikke virker som ønsketænkning. De hold der halvvejs i turneringen, inden det endelige slutspil i kvalifikations / oprykningsrækken, har skuffet mig mest er OKS og B1909, begge med en stor bredde. Klubben fra Østerbæksvej med måske

rækkens største trup er slet ikke der hvor man kunne forvente de var og B1909 med de stærke DS reserver havde denne skribent som dark horse i top striden. Og så er der nyoprykkerne fra FS, Middelfart der som ny i klassen altid forventes at have problemer, men med divisionsreserver med i hver kamp undrer det såre at de kun har 2 point. Vi er kun halvvejs og meget, rigtig meget kan ændre sig, i de sidste 9 kampe punktum

Cheftræner Frank Rust Nielsen:” Jeg er selvsagt skuffet over at vi endnu engang smider sejren i de døende minutter af en fodboldkamp, men når det så er sagt, så er det set over hele kampen helt fair at TPI får udlignet til sidst. TPI er et godt og modent fodboldhold, som i perioder af kampen sætter os under pænt pres. Omvendt så var vi også selv giftige den anden vej, når vi fik muligheden for det. Ganske underholdende kamp, som begge mandskaber ud fra hver sit udgangspunkt nok går lidt misfornøjet fra”

Søren Tolberg.


Læs også

En gang blå, altid blå