Niclas Henriksen bliver en del af vores stab som målmandstræner. De seneste to år har han varetaget en tilsvarende rolle på Gillestedvej hos...
Læs hele nyheden
Udgivet: 20 juli, 2025
OBS! Datoen for Smølfebold-opstarten er opdateret!
Hos B1913, H2Odense og Frem Odense tror vi på, at børn får den bedste start på livet med masser af leg, bevægelse og tryghed i kroppen – både i vandet og på land. Derfor lancerer vi nu i fællesskab det nye tilbud Svømbold, som kombinerer svømning og fodbold i ét samlet koncept for børn i alderen 2-5 år og deres familier.
Hvad er Svømbold?
Svømbold er to tilbud i ét – for børn og forældre, der vil have det sjovt sammen med både vandleg og boldspil. I hverdagene går børnene til Plask og Leg eller Leg og Plask hos H2Odense eller Frem Odense, og om lørdagen deltager hele familien i Smølfebold hos B1913.

Smølfebold hos B1913
Smølfebold er vores populære familiehold, hvor de små fodboldpoder i alderen 2-5 år og deres forældre spiller på hold sammen. Det er legen med og omkring bolden, der er i centrum – og selvfølgelig kvalitetstiden sammen med mor og far.
Vi leger og træner hver lørdag fra kl. 9.30 – 10.30, hvor både børn og voksne får masser af sjov, spil og bevægelse. Man behøver ikke det store fodboldudstyr – bare gode kondisko, sportstøj og vigtigst af alt: lysten til at lege og være aktiv sammen.
Duk op til en prøvetræning fra på lørdag den 23. august. Tilmelding er ikke nødvendigt. Alle indmeldte får et fodboldsæt meget eget navn og nummer.

Plask og Leg hos H2Odense – for de lidt større
Hos H2Odense tilbyder vi Plask og Leg for børn i alderen 3-5 år, som kan klare sig i vandet uden en voksen. Her arbejder børnene gennem leg med de fire grundfærdigheder:
- Vejrtrækning
- Balance
- Bevægelse
- Elementskifte
Målet er at gøre børnene trygge og fortrolige med vandet, samtidig med at de udvikler motorik, mod og sociale kompetencer. Indlæringen sker gennem sjove aktiviteter som boldlege, rundkredsaktiviteter og simple samarbejdsøvelser. Besøg H2Odenses hjemmeside for tilmelding.
Leg og Plask hos Frem Odense – for de mindste
Leg og Plask hos Frem Odense er for de yngste børn i alderen 2-5 år, hvor en forælder eller anden voksen ledsager er med i vandet. Den halve time i bassinet bruges på at gøre børnene trygge ved at være i vand, gennem leg, pjat og trygge øvelser som:
- Sidde på kanten og sprøjte vand
- Puste bobler og dykke
- Hoppe i vandet og sejle på plader
- Balancere med redskaber og lære at bevæge sig rundt i vandet
Vi anbefaler at medbringe store frottéhåndklæder eller badekåber, så børnene hurtigt kan holde varmen efter aktiviteten. Besøg Frem Odenses hjemmeside for tilmelding.
Variation er nøglen – derfor giver Svømbold mening
Forskning viser, at børn der prøver flere forskellige sportsgrene, udvikler sig motorisk, socialt og mentalt. Ved at kombinere svømning og boldspil får børnene både styrket koordination, balance, tryghed i vand og glæde ved boldlege – alt sammen i trygge rammer og i fællesskab med forældrene.
Variation mindsker også risikoen for overbelastning og øger sandsynligheden for, at børnene bevarer lysten til bevægelse gennem hele livet.
Tilmelding og mere information
Vil du give dit barn en aktiv og sjov start på livet? Svømbold giver jer muligheden for at kombinere boldleg og vandaktiviteter i ét fleksibelt tilbud.
Ved spørgsmål angående Smølfebold kan Nils Kruse kontaktes på nikr@b1913.dk samt 26 23 13 34.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Svømbold-fællesskabet!