Mandag aften var der kaldt til træning for vore to bedste mandskaber. Små 30 mand var mødt ind midt i sommerferien i den silende danske...
Læs hele nyheden
Udgivet: 25 juli, 2025
Vi er meget tilfredse med, at vi er lykkedes med at tilknytte 51-årige Tonni Stage, der er et velkendt ansigt i Årslev Boldklub. Tonni har været en af de helt store drivkræfter omkring alle de dygtige ungdomshold der er skudt op på den anden side af kommunegrænsen. De sidste 10 år har Tonni trænet alt fra U11 til U19 med stor succes hos de blå-gule.
Han vil i den kommende sæson have det overordnede ansvar for reserverne, og generelt komplementere og styrke hele vores setup omkring seniortruppen.
Tonni Stage glæder sig til at tage fat på opgaverne for B1913:
“Hvis jeg skulle ud og prøve noget andet var det ved at være tid, men det skulle også være noget som føltes rigtig i maven – og det har denne mulighed gjort. Der blæser nogle vinde i øjeblikket omkring B1913 som jeg kunne mærke, at jeg godt kunne tænke mig at være en del af, da jeg blev præsenteret for det.”
Reserverne har første kamp lørdag den 16. august på udebane i Ringe.