Konstellationen på trænerbænken får tilføjet et velkendt ansigt idet Daniel Piwodda skal supplere vores nuværende...
Læs hele nyheden
Udgivet: 7 september, 2025 Forfatter: Søren Tolberg
De lærde strides lidt omkring hvad et hattrick i fodbold er, en ting er sikkert udtrykket stammer fra Cricket, en sport flere danske fodboldklubber startede med inden fodboldspillet blev taget op, ( AaB og AB feks). I cricket henviser udtrykket til en bowler (kaster), der i 1858 tog tre wickets i træk, og publikum købte en hat til ham for at hylde bedriften.
I fodbold er der et par ”skoler”, en taler om det perfekte hattrick: et mål med hovedet, et med venstre og et med højre fod. Og så er der den tyske udlægning, som denne taster hælder til: 3 mål scoret i samme halvleg, uden at der er blevet scoret af andre spillere imellem, ein lupenreiner.
Det er i øvrigt skik og brug at spilleren får kampbolden med hjem som souvenir.
Der er spillet 8 minutter da Philip modtager en stikning, som han rykker på og placerer bolden liige forbi målmanden, der så lidt ulden ud i den situation.
2-0, Baltzer lægger en sukkerbold ind fra højre til en totalt udækket Viberg, få meter fra mål, ikke verden sværeste scoring, men han skal selvfølgelig stå der.
3-0, Baltzer jager KFUM forsvaret i vores venstre side, det afstedkommer en fejlaflevering, som Philip ”kroger” op i fjerneste hjørne, her er vi oppe i en af de sværeste scorings katagorier.
Og hvis vi lige skal gøre Viberg målene færdige, det bliver 4-0 et kvarter ind i 2. halvleg, hvor Philip er helt fri ude i vor venstre angrebs side, målmanden er sat, en KFUM forsvarer prøver at blokere og er tæt på at have succes med sit forehavende, men bolden går i mål via spillerens ben.
Reporteren spoler lige tilbage til start, kampen blev 2 minutter forsinket, da dommer Thomas Isen havde glemt at få en fløjte med på banen, så i fuldt firspring ind i omlædningsrummet efter en af slagsen så vi kunne få fløjtet i gang. En stille og rolig start, hvor gæsterne egentligt gør mest væsen af sig med et par habile forsøg. Men så har B1913 altså lige Philip Viberg, som man roligt kan taste gjorde en forskel. Deres udsendte har tidligere i denne sensommer tastet linier omhandlende B1913`s fantastiske angrebsspil med chancer på stribe, der blev brændt en gros, afvigte fredag aften var der knapt så mange muligheder, vi kom ikke bagud, men førte 3-0, forklaringen på denne ændring vil jeg overlade til trænerteamet.
Med et dusin minutter spillet bliver KFUM målmanden utilpas, ikke på grund af nogen fysisk kontakt, men ganske enkelt dårlig, dommeren fortæller de øvrige spillere at vi lige tager en pause så vi kan få Omran Rahman på højkant igen. I øvrigt var heldet ikke på nogen måde med de grønne denne fredag aften, i løbet af kampen bliver 3 mand skadet og må skiftes ud, ikke fordi at kampen på nogen måde var hårdt spillet, tværtimod, og læg så dertil at to mand var på arbejde, så skal der trædes ekstra hårdt i pedalerne for at komme op ad bakken.
Vi er i gang igen og Deres udsendte noterer sig at gæsterne insisterer på at starte deres opspil helt nede bagfra, hvor værterne af og til betjener sig af en præcis kick and run aflevering også, som ved 1-0 målet.
Spilfordelingen efter de første 45 minutter var efter reporterens mening ganske lige, måske med et lille grønt overtag, nå men på tavlen står 3-0, så det går nok.
KFUM starter 2. halvleg bedst, uden de store chancer der skriger på notering, men da Philip så scorer til 4-0 er det ligesom game over, ikke at KFUM`erne slår op i banen, men nu har hjemmeholdet så meget tro på egne evner at man ind imellem ser show indslag, jeg taster lige mens jeg husker det Kasper Søby Mikkelsen, der som vikarierende anfører er overalt oppe og nede og har en fod og kommentar med i det meste, en komplet fodboldspiller på dette niveau.
Resten af kampen er et spørgsmål om hvor stor hjemmeholdets sejr skal være, Stokholm scorer efter klumpspil med et kvarter igen og så er der debut til Elias Sande-Neset, som kvitterer med en kold kold 6-0 scoring ved at score fra en halvspids vinkel efter at have forladt keeperen. På den korte tid han var på banen viste han fin forståelse for sine med spillere og gik fint ind i samspillet, ja og så nåede han også at brænde et tilbud i direktør klassen, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.
Næste kamp hedder Marstal/Rise på Ærø, søndag 14. September kl. 14.30.