Bliv medlem af vores hyggelige tennisklub 1 km fra Campus i vores hyggelige Tennisklubben SØ, Blangstedgård. Vores kapacitet er ca. 75 nye medlemmer ud fra princippet om...
Udgivet: 15 april, 2023 Forfatter:
Der er små marginale nederlag man kan ærgre sig over i dage og uger, hvis nu og vi kunne også have gjort sådan så havde vi vendt kampen o.s.v. Men der er også klare nederlag, hvor modstanderens scoringer er så mange at der bare ikke er noget at ærgre sig over. Lørdagens nederlag vil jeg henføre til et af de nederlag, hvor der ikke er noget at ærgre sig over, vi taber 1-3 til et Varde IF hold som kommer til at se rigtigt gode ud fordi at hjemmeholdet aldrig stempler rigtigt ind.
Vi kommer bagud med to allerede i det 10. Minut, får reduceret efter 19 minutter ved Emil Peter Jørgensen der sætter en bred inderside på et fladt indlæg, og så sidder Deres udsendte med en forventning om at nu kommer de blå frem på savannen.
Det sker ikke, det er fortsat Varde IF, der kører rundt med bolden og bestemmer over det meste. 4 minutter efter reduceringen bliver det 1-3 og så er det for alvor op ad bakke. Det er kun i meget spredte glimt at man kan skue blå bluser i nærheden af Varde målet, resten af halvlegen er Varde tættere på at øge end vi er på at reducere.
De sidste 45 minutter ser man lidt mere til hjemmeholdet, bedste mulighed er et hårdt langskud fra Easter, der gjorde come back efter nogle feriedage. Igen er Varde IF tættere på at få deres fjerde mål end vi er på at fordoble vor score.
På bag kanten af et nederlag skal man vare sig for at pege fingre af for mange ting og fælde dom over det ene eller andet. Der er mange kampe endnu, vi har et par kampe i baghånden O.S.V. Men efter at have set 3 turneringskampe må det konstateres at vi kun i ringe grad formår at sætte spillet op, holde på bolden. Vi mister ganske enkelt bolden for hurtigt, og får skabt for lidt fremadrettet.
Der var også lyspunkter, Jonas Bendtzen arbejder oppe og nede og forsøger at gøre sine medspillere gode, Atli Gunnarsson træder mere og mere i karakter med fight og god boldomgang.
Næste opgave er tirsdag aften i Otterup, som bliver meget svære at slå hvis der ikke stemples ind med en helt anden kampgejst.
Forfatter: Søren Tolberg.