Det første Deres udsendte har noteret på sin blok denne lummervarme lørdag i juni er, at hjemmeholdet B1913 sværmer om Næsby Boldklubs mål, og vi har tilbagelagt et lille...
Læs hele nyheden
Udgivet: 28 juni, 2026
Op til den nye sæson har B1913 forstærket sig med Philip Hallundbæk, der skal hjælpe med at løfte den blå offensiv, når Danmarksserien starter i midten af august. Philip Hallundbæk kan fejre sin 20 års fødselsdag på tirsdag og er dermed endnu en ung og talentfuld kapacitet, som slutter sig truppen på Campusvej.
Med en fortid i Næsby, hvor han i efteråret fik debut på deres divisionshold i en ung alder, kommer han med en god fodbolduddannelse til Campusvej, hvor han nu er klar til at tørne ud for årstalsklubben, hvilket glæder cheftræner Frank Rust Nielsen:
– “Philip er en vi har haft et godt øje til gennem længere tid. Han har mange værktøjer og løsninger i fødderne, og er giftig i de små rum i og omkring modstanderens felt. Samtidig er han en spiller som er dygtig til at sætte sine medspillere op. Han kan dække flere positioner for os i offensiven. I sagens natur er han en spiller med sine bedste fodboldår foran sig, og dem glæder vi os til at være med til at forløse.”
Philip Hallundbæk der har fået sin primære fodboldopvækst hos Næsby glæder sig også til at trække den blå trøje over hovedet:
– “Der er blevet tændt noget i mig med denne beslutning. Man kan mærke, at det er klub, der både har en ambition og retning og som samtidig bevidst kigger de unges vej. Jeg er ikke i tvivl om, at B1913 er både det rigtige skridt og den rigtige hylde for mig.”
Philip Hallundbæk støder til resten af truppen, når de starter forberedelserne op i uge 29.