En flot lørdag formiddag i april med fin præstation af holdet i Kvindeserien. B1913 spillede mod Odense Q og det blev en flot kamp af de blå. Det var fokuseret, vilje og ikke...
Udgivet: 24 april, 2023 Forfatter:
4-3 nederlag i Brabrand efterlader os i en svær, men ikke uløselig situation.
Hele holdet er præget af den seneste tids modgang og trænger i den grad til en succes oplevelse, den slags kommer som bekendt ikke af sig selv, de skal opsøges med alle til rådighed stående midler.
Minutviseren var i gang med sin anden omgang på Brabrand IF`s kunstgræsbane, da værterne spillede i dybden i vor højre side, fra baglinien blev bolden spillet hårdt og fladt ind foran 13 målet, hvor en værts fod fik bolden til at ryge i mål, så er vi ligesom i gang nede med 1-0.
Ikke lige den start nogen har planer med, men lidt efter lidt fik gæsterne mere styr på spillets facetter. Hjemmeholdet var til at få i tale og spillet blev flyttet mere og mere i retning af Brabrand målet. Jonas Bendtzen spiller Fridtjof fri i dybden og han svigter ikke 1-1 og 23 minutter er gået af kampen og gæsterne kan fylde lungerne med morgen luft og gå efter endnu en scoring.
Desværre var det ikke sådan historien fortsatte, 8 minutter senere har Brabrand hjørne og får headet ind i målhjørnet fra en pæn lang afstand, og 5 minutter før pausen netter værterne til 3-1 tæt under mål, så er det atter op af den stejle bakke.
10 minutter ind i anden halvleg går solen, set med B1913 øjne, i den grad i skjul bag de mørkeste skyer i hele Jylland, Brabrand er i vor højre side og får fra en pæn spids vinkel skudt bolden mellem benene på Marius og ind i det tomme mål til 4-1, Deres udsendte tænker på tenniscifre eller det der er værre.
Stokholm får sig vristet fri af sin oppasser og med en strakt vrist bliver cifrene ændret til 4-2, og da Bendtzen med et hårdt direkte frispark får reduceret yderligere til 4-3, kan alt pludseligt ske. Det sker bare ikke, det sidste kvarter er ikke et massivt 13 pres mod Brabrand målet, men lange bolde frem til Stokholm og Troels Skræp, der er rykket helt i front for at skabe noget i luftrummet, det forbliver ved ufarlige tilløb, der ikke ryster Brabrand forsvaret.
Det positive: Vi kommer ”tilbage” fra 4-1 til 4-3, vi vinder 2. Halvleg 1-2, atter gode indsatser af Bendtzen og indskiftede Louis Addo der bringer energi og fanden i voldskhed, det var godt vejr. Og det modsatte: vi lukker simpelthen for mange mål ind 11 mål i 3 kampe taler sit eget sprog. Og onde tunger vil naturligvis tale om at når B1913 taber til de formodet 2 dårligste hold med 8-3 på få dage, så er der ingen frelse imod en nedrykning.
Men sådan behøver det ikke at være, vi har stadig en kamp i baghånden i forhold til de andre hold i puljen, den hedder OKS hjemme på tirsdag, en lille sejr her og så overraskelsen som vi har til gode i denne sæson, Hedensted ude på lørdag, så spiller klaveret pludseligt helt andre toner. I oprykningsspillet er der PT to vest hold der ligger til oprykning, Vejgaard og Marienlyst. Dalum IF strakte en hånd ud ved at besejre AB Tårnby i 3. Division, resultater der blæser vores vej i bunden af kval. rækken.
Vi er ikke døde og begravede endnu. Vor mentale tilstand gør nok at vi er for nemme at score imod. Efter vores 2. Halvleg føler jeg vi har noget at have troen i, starten på de to halvlege knækker os.
Daniel Piwodda
Cheftræner
Forfatter: Søren Tolberg