Hold 2 med maksimumpoint

Udgivet: 23 april, 2024

Fredag aften spillede hold 2 mod SUB Ullerslev, hjemme på Campus vej og var så ubeskedne at vinde 7-0.

Deres udsendte havde kun mulighed for at overvære de første 45 minutter, hvor de første 3 mål blev sendt ind bag Ullerslev keeperen. Og det var et meget flot spillende B1913 mandskab, man kunne iagttage gennem den vedholdende forårsregn. Det er et teknisk velfunderet mandskab træner Søren Lehmann råder over, men også tilsat typer der kan rydde op med fødder og hoved.

Holdet indtager nu netop den 4. Plads med 6 point, der giver oprykning til Serie 1, men de har spillet en kamp færre, end de tre foranliggende BK Stjernen, Langeskov og Tåsinge der alle har 9 point for 3 kampe.

Næste gang holdet skal i kamp bliver lørdag 27/4 kl. 15.00 i Årslev.

Søren Tolberg


Læs også

En gang blå, altid blå