I en pause i sommerbygerne kom træningen op til sæsonen 2024/25 i gang tirsdag aften for gruppen af vore bedste seniorer. En snes mand var mødt frem, for at prøve om...
Udgivet: 20 juli, 2024
Vi nærmer os med hastige skridt årets store arrangement på børnesiden i klubben, nemlig B1913 Champions Cup 2024. Stævnet er Fyns største udendørsstævne og trækker hold til fra hele landet og Tyskland, bl.a. AaB, AGF, Sønderjyske, FCK, HSV, Berlin og mange flere. I alt 180 hold fordelt på børn fra
5 år alderen til 15.
B&U afdelingen har længe og kan løfte opgaven selv, men som en del af at skabe en klub med fælles oplevelser for alle, inviterer de alle klubbens medlemmer til at deltage som frivillig til stævnet.
Stævnet kører den 10. og 11. august kl. 10:00-17:00 og der er mange forskellige hyggelige tjanser som man kan byde ind på. Man skal som udgangspunkt afsætte 4 timer, men er også meget velkommen til at være med hele dagen eller begge dage.
Opgaverne er:
- Salgsbod: salg af sodavand, is, pølser og toast.
- Grill: Vende pølser og udlevering fra grillen.
- Resultatløbere: Indhentning af sedler med resultater hos dommerne, og aflevering af disse i stævneteltet. Vigtig opgave der kræver friske ben, men hvor der også er tid til hyggesnak.
- Kampledere til 3-mands bold. Ikke den store dommertjans, man skal mest hyggesnakke med børnene og fortælle dem hvem bolden er ude til. Der er meget sjældent frispark og reglerne er meget simple.
Vi håber på stor opbakning fra jer alle til dette store B1913 arrangement.
Tilmelding foretages direkte til Nils Kruse på e-mail: nikr@b1913.dk
Med Blå hilsner