Vi er nogle gråsprængte herrer, som har 1. Generation Schmidt i frisk erindring, underligt egentligt for erindringerne daterer sig 55-60 år tilbage for de flestes vedkommende....
Udgivet: 1 august, 2024
Denne klummeskriver har ofte citeret nogle af klicheerne i fodbold og i denne opstartsfase til den nye turnering er en af de faste: resultatet er underordnet, det drejer sig om at få nogle kilometer i benene. B1913`s nytiltrådte cheftræner Frank Rust Nielsen kan glæde sig over kilometerne, men også at der var mange gode og lovende præstationer af de mange ung føl, der viste sig frem på en lækker bane og i ditto sommervejr.
Der er kommet fart i angrebet, fra begge fløje og centralt, en vare der længe har været i restordre, på midtbanen og i forsvaret er der kommet unge mennesker med mod på boldspillet og som har de egenskaber der gør en god fodboldspiller. Nu skal den nærmeste fremtid så vise om det var en enlig bysvale, der på jagt efter insekter fløj højt indover Campus Road, eller om vi så småt kan vejre morgenluft, her på redaktionen klapper vi lige hesten og giver den lidt rugbrød.
Aftenens modstander Dalum IF lagde bedst ud med skolet boldomgang og viste at inderside afleveringerne sidder hvor de skal, det udmøntede sig bare aldrig i målchancer og efter et kvarters spil havde hjemmeholdet fået så meget styr på hinanden at der blev tale om et pænt overtag, der holdt kampen ud. Nu stå begge
Klubber midt i et vadested op til den nye sæson, Dalum i Fynsserien efter en del turbulens og skal finde sine ben, vi i DS og skal have tilført nyt blod efter redning på sidste spilledag 2 år i streg, så lad være med at lægge for meget i 5-0 sejren, en glad kop kaffe kan gøre det.
Målene er blevet annonceret på Facebook, på et tidligere tidspunkt.
Næste opgave er tirsdag i næste uge, hvor vi skal til Sønderborg og spille mod de lokale helte fra den jyske serie 1, Sønderborg Fremad, mere om dette senere.
Søren Tolberg.