B1909 kom tilbage

Udgivet: 21 oktober, 2024

Det er sin sag at skulle ud og spille fodbold igen efter at have tabt 6-2, uanset hvor og hvilket niveau der er tale om. Men lørdagens hjemmehold fra B1909 løste opgaven mod B1913 ved at vinde med 1-0.

Forfatteren til disse linier og tidligere referater af lokalopgør har ofte rost B1909 for at have et ret komplet fodboldhold, der kan og vil spille med bolden over hele banen. Denne ros er der ikke så meget af denne gang, for i flere perioder af kampen virker det i 09 forsvaret som om der er tale om ren overlevelse.

Stort set hele kampen er det B1913 der er bold førende og B1909 der er afventende for at samle det løse rov op, hjemmeholdet skulle ikke have noget af at rende ind i nogle kontra knive fra B1913, det er prøvet så rigeligt i august, ikke mere far den kant.

Allerede efter 4 minutters spil er B1909 tæt på at få en drømmestart, da en angriber, lidt skævt for mål, er alene igennem, men B1913`s målmand Kristoffer Madsen klarer ærterne. Men det går galt for de blå med et kvarter spillet, et hjørnespark bliver headet ind tæt under mål, lidt af en gentagelse fra sidste uge mod SfB, ærgerligt men nu er vi bagud med 1-0. 10 minutter senere rammer Chr. Frederiksen B1909 overliggeren, efter at have rykket fra sin blå oppasser, bliver der sat en kraftfuld strakt vrist til læderet der med et smæld rammer overliggeren, 1-0 til B1909 og to gode forsøg der ikke kom noget ud af. Modsat har de blå blusede gæster et, måske ikke et hav, så et anseeligt antal indlæg mod det røde bur fra begge fløje, hvis bare en af dem kunne blive headet ind så var der balance, dette sker ikke så ved halvtid er det fortsat værterne der fører med 1 pind.

2. halvleg fortsætter som første med B1913 i boldbesiddelse og 09 lurende på et opløb og under et af disse rammer B1909 såmænd stolpen, så ja B1913 sidder på spillet men det er værterne der har haft de største chancer. Alligevel sidder Deres udsendte roligt og afventer en udligning af den røde føring, for med så megen boldbesiddelse og så mange indlæg og hjørnespark må da bare en give scoring, og efter en udligning vil en 1-2 scoring ligge lige for, 09 forsvaret er i den grad presset. Disse drømme og håb bliver ikke til noget denne lørdag i oktober og så må man bare sige tillykke til B1909 med sejren for at have forsvaret sig dygtigt og heldigt, hvilket er en stor faktor i det her boldspil.

Opgøret var velsignet med en dygtig og erfaren dommer, Hans-Henrik Høite Hansen, der fik fordelt sol og vind pænt lige de to mandskaber imellem.

Trods nederlaget synes referenten at der er en del at glæde sig over hos de blå gæster, god kamp af Marius som angrebs back, Peter Redsted slider og skaber også, Easter er både fighter og kreatør, flot indhop af Anton Smaakjær og sådan kunne flere navne nævnes, men selvfølgelig gør gode indsatser det ikke alene, der ball muss drin, som han sagde Otto Rehagel, der i sin tid gjorde Grækenland til europamester.Her på falderebet inden manus afleveres i trykkeriet skal det lige med at B1909`s speaker ikke bare oplyser om målscorere og resultater fra

andre kampe, hvilket for øvrigt gøres ganske udmærket, han kommenterer også kampen i nogle situationer i en urimelig grad: Der blev vi snydt for et straffespark, var en skæv kommentar, en anden var vedholdende at oplyse at nu var der spillet 92, 93, 94, 95 minutter, underforstået nu måtte dommeren godt fløjte af, der er en ganske udmærket elektronisk tavle med ur og score der gør den slags bemærkninger unødvendige punktum

Cheftræner Frank Rust Nielsen: ” Vi har en stor overvægt af spil i dag. Det var ikke meget 09 havde bolden, men når de fik den, så var de bare farligere end vi nogensinde blev i dag.Vi behandler bolden rigtigt fint mellem de to felter, men vi skal arbejde med hvordan vi kan få spillet med bolden omsat til noget, der kan ses på resultattavlen. Fodbold handler om hvem der skal synge i omklædningsrummet efter kampen, og i dag blev det B1909, det må vi bare tage til efterretning”

Søren Tolberg.


Læs også

En gang blå, altid blå