Så kom vi ned på jorden igen

Udgivet: 3 november, 2024

Efter at have vundet hjemme med 5-2 over Marienlyst var det med et vist håb om udbytte at Deres udsendte torsdag aften fandt sin plads i bussen, destination Horsens.

Det var en god start, næsten som i de bedste perioder i sidste kamp, vi åbner med en stor mulighed, som bliver dygtigt reddet af HfS målmanden. Midt i halvlegen er initiativet skiftet lidt i retning af de gule, som fremstår meget skolet og kvikt kombinerende på det grønne kunstgræs, ligesom hjemmeholdet sidder allermest på spillet shiner Philip Viberg, med et flot mål, han trækker ind i banen og gør vinklen til målet større, laver en skudfinte og placerer læderbolden i det lange hjørne 0-1 og et kvarter igen af 1. Halvleg. I den følgende periode ser man flere tryllerier fra målscorerens side, ligesom Mohammed Idriss også viser smagsprøver. Ude på banen er det hjemmeholdet der besidder bolden mest, men store chancer bliver det ikke til, bortset fra et stolpeskud med få minutter til pause.

Den første halve time af 2. Halvleg er tung og svær at komme igennem, Horsens har bolden i udpræget grad og de blå blusede har svært ved at erobre den, endsige holde fast i den, dertil er værterne for dygtige og godt sammenspillede. For øvrigt et rent HfS hold uden spillere fra A C Horsens, og næsten identisk med det hold vi slog 3-2 i Odense for 2 måneder siden, på græs. Med et kvarter igen får Horsens fortjent udlignet, og bare 2 minutter senere er det 2-1 på måltavlen, og så bliver kampen vendt på hovedet. Måske fordi Horsens bliver bange for at vinde, eller B1913 ikke har mere at miste, det sidste kvarter er det B1913 der viser pænt fodboldspil i retning af Horsens målet. Minuttet efter 2-1 føringen er Mads-Peter Sørensen fri midt for Horsens målet, men skyder direkte på keeperen, der kommer flere skarpe indlæg fra begge sider, der bare mangler så lidt, et par direkte frispark der går lige forbi og så en situation hvor Benjamin Lassen bliver holdt i trøjen udenfor feltet, fortsætter sit løb ind i feltet, hvor Horsens forsvareren vælger at slippe sit tag. Straffespark og udvisning tænker reporteren , han slipper med et gult kort og frispark til 13, der ikke kommer noget ud af.

Vi ender med at tabe 2-1 til et hurtigt og velspillende hjemmehold, der i store dele af kampen, befandt sig bedre på kunstgræsset end vi, et fortjent resultat selvom, det skal indrømmes, repræsentanten fra den 4. Statsmagt havde sat næsen op efter noget mere. Næste og sidste modstander i efteråret er OKS den 9. November punktum

Søren Tolberg.


Læs også

En gang blå, altid blå