Point-tab hjemme mod Fjordager IF

Udgivet: 20 august, 2025 Forfatter: Søren Tolberg

Deres udsendte reporter, var om ikke hjemsendt, så  ihvertfaldforhindret i at overvære Fjordager IF kampen ved ringside, yngste datter ventede i Billund lufthavn.

Kampen er over VEO set på min mobiltelefon, ikke som at være der selv, men kan absolut bruges i en nødsituation.

Flere gange i de første 20 minutter udbrød Deres fraværende reporter: nu scorer vi, men desværre, kun lige ved og næsten, hvilket naturligvis ikke kunne blive ved med at gå godt for Fjordager. Men tavlen viser stadig det samme, som ved start og nu kommer gæsterne også frem og viser tænder, men ikke i en grad som hjemmeholdet. Med ti minutter til teen, bliver Easter udvist i 10 minutter, om dette tab er udslagsgivende for at kampen bliver vendt på hovedet skal være usagt, men inden pausen har Fjordager bragt sig foran med to mål, 44. minut et indlæg til bagerste stolpe bliver lagt ind og 2 minutter senere laver Kristoffer Madsen i 13 målet en sjældent set fejl, da han går fejl af en fremlægning, så er vi nede med 2 fremfor det modsatte fortegn.

2. halvleg kommer stille og roligt i gang, ikke med et blåt stormløb mod gæstemålet, men med en behersket offensiv, Fjordager virker kloge og gør ikke spillet sværere end det er. Men så efter en times spil reducerer vores alles ammens Nicklas Stokholm til 1-2 og de blå hjerter slår lidt hurtigere. Den beherskede offensiv fortsætter, alt imens at Fjordager er lige ved at lukke til 1-3, men vi slap med skrækken.  Med et kvarter igen lægger Søby bogstaveligt bolden ind på hylden, så stillingen nu er 2-2, og point sulten er for alvor vagt. Men det er sidste gang at måltavlen er blevet ændret i den kamp, det bliver ved de 2-2, som de blåklædte nok betragter som et halvt nederlag, med rette hvis man ser på de muligheder der blev forpasset, men ikke når man er nede med 2 mod sidste sæsons treer i Fynsserien, så må vi være om ikke tilfredse så konstatere at det er realiteterne.

Næste opgave foregår i reporteren baghave i Tved, hvor de lokale blå tager imod søndag kl. 13:00.


Læs også

En gang blå, altid blå