Tolbergs pen: Endnu en deling

Udgivet: 23 august, 2025 Forfatter: Søren Tolberg

Der var næppe spillet mere end ét minut før bolden lå inde i B1913s målnet, en indspilning fra baglinien og en blå strømpe på læderet og vi var bagud, ikke lige den start nogen hold ønsker sig, men sådan var det. I den efterfølgende periode er det mere og mere det hvidklædte hold, i deres nye flotte udebane dress, der sad på begivenhederne. Viberg og Seest bliver sat godt i scene oppe foran og der skal bruges en lille kugleramme for at holde styr på de pæne tiltag, der lige manglede den sidste rigtige fod. Og alt imens Odenseanerne venter på at høste et mål på deres mange angreb, er hjemmeholdet tæt på at øge, men heldet er med. Midt i halvlegen modtager Baltzer en lang fremlægning, ser målmanden er kommet for langt ud af sit mål og løfter elegant bolden ind i det tomme mål, one all. 5 minutter senere scorer veloplagte Philip Viberg fra en spids vinkel til 1-2 og de medrejsende B1913 folk er ved at føle sig hjemme på det hyggelige Tved Stadion, der så sandelig også råder over en tribune, bygget ved frivillig arbejdskraft sidst i firserne. Halvlegen ud sværmer Tved en del omkring vort mål, uden at blive rigtigt farlige, men de spiller godt rundt og så kan der selvfølgelig pludseligt opstå et eller andet.

Tved kommer bedst ud til de sidste 45 minutter, hvor man ser de hvide være ganske afventende, for så at slå en hurtig og farlig contra, igen er det de herrer Viberg og Seest, der står faddere, vi venter bare på 1-3, så reporteren kan få pulsen ned, men den scoring kommer aldrig, Baltzer og sener den 16 årige debutant Oscar Rasmussen forsøger sig som kampafgørende målscorere, men desværre anstrengelserne bærer ikke frugt denne lune august lørdag. De sidste 20 minutter er det mere og mere hjemmeholdet der spiller bolden rundt, uden at blive farlige skriver Deres udsendte da det bliver 2-2 med 10-12 minutter igen, pænt opspil, skift fra venstre side af banen til højre, hvorfra bolden straks spilles ind på midten hvorfra den heades ind i 13 målet.

B1913 forsøger sig med en 2-3 scoring, men bolden vil ikke i dag, det samme gør hjemmeholdet og til sidst forbliver det ved 2-2, udeholdet føler det som et lille nederlag med alle de tilbud, den samme nederlags følelse er der nok i Tveds omklædnings rum for de havde jo bolden mest, såå 2-2 er vel i orden.

Næste kamp er KRFK hjemme allerede på tirsdag og samme aften spiller vort serie 1 hold ligeledes hjemme mod Thurø.


Læs også

En gang blå, altid blå