Storsejr på Ærø

Udgivet: 16 september, 2025 Forfatter: Søren Tolberg

Ligesom kampen var fløjtet i gang kom der en regnbyge hen over Marstal Stadion, som gjorde banen ganske glat at spille på, dette afstedkom kiks for begge mandskaber og utilsigtede ture i grønsværen. Gæsterne fra Odense havde taget dirigentstokken med på banen og drev spillet frem mod værternes mål, uden at det afstedkom de store chancer, vi er mere ovre i kategorien pæne tiltag. I modsatte ende var der et meget kvalificeret skud fra distancen, som Kristoffer Madsen skulle ud i fuld længde for at klare, og godt for det.

Vi nærmer os den halve time spillet, på blokken noterer Deres udsendte at Marstal/Rise forsvarer sig godt og med stor omtanke, alt imens at udeholdet presser mere og mere på ved ikke at lade de hvide få ro til noget som helst, som små kamikaze spillere jagter 13 spillerne værter overalt på den glatte grønsvær. Med 33 minutter spillet har Baltzer et hårdt og fladt skud der rammer begge stolper og ryger i spil igen, i flipperspil giver det mange point, men ikke her Baltzer, og for ligesom at fortælle lidt om hvor meget Odenseanerne er på rammer Philip Viberg overliggeren med et par minutter til pause teen. Deres udsendte når lige at tænke at en et måls føring er lige lidt nok at gå til pause med , da Malte Seest udnytter en misforståelse i Marstal/Rise forsvaret grundet kraftigt pres fra B1913 spillerne, 0-2 ved pausen, der er tegning til noget her.

I pausen får Odense reporteren talt med nogle Marstal koryfæer, der fortæller at klubben er stiftet i 1915 og først i 1972 får man det nuværende klubhus og opvisningsbane. I de første år var der omklædning under åben himmel, senere fulgte et skur, uden badefaciliteter forstås og senere igen fik man lov til at bruge en bygning, der ikke var lavet til formålet men i mangel af bedre. Marstal kommer første gang i Fynsserien i midt firserne og er der i 3-4 sæsoner og de herre kan godt huske besøgene på Campusvej. I øvrigt var Kvik Søby det første hold fra Ærø der spillede i Fynsserien.

2. halvleg er to minutter gammel da Oliver Baltzer scorer til 0-3 tæt under mål efter et indlæg fra Philip Viberg, det ligner en tidlig afgørelse, hvilket det også skulle vise sig at være. Resten af kampen er det gæsterne der kombinerer med små korte afleveringer, afløst af nu præcise lange fremlægninger, en tremåls føring gør altså bare et eller andet ved fodboldspillere. Marstal/Rise gjorde hvad de kunne for at holde Kristoffer Madsen i 13 målet varm, en 4-6 gange gik bolden i hans retning, forsøg der kunne klares uden problemer, ligesom forsvaret fik blokeret de gange der var optræk til noget.

Deres udsendte får noteret 0-4 et kvarter senere, Malthe Seest lægger bolden ind i hovedet på Nicklas Stokholm, men desværre liniedommeren stod godt placeret, bolden har været ude over baglinien. 6 minutter senere bliver det så 0-4, Kasper Søby scorer fra en ikke helt oplagt position og med et lille kvarter igen er det Philip Viberg der lægger bolden op i krogen, sådan som vi ved han kan, 0-5 fem mål af en håndfuld forskellige spillere, de virker skarpe De Blå fra Campusvej.

Atli Geir Gunnarsson bliver bare bedre og bedre kamp for kamp, stopper modstanderen igen og igen og får sendt telegrammer afsted med rigtige adresser på bolden, Søby ejer de baner han spiller på og er rundt for at betræde de fleste græsstrå, Baltzer arbejder rigtigt meget og viser gang på gang sin fine teknik, de to ting ser man ikke så ofte hos en og samme spiller, hvilket akkumulerer stor værdi kamp efter kamp. Og så er der Viberg, der kamp efter kamp lægger op og scorer selv, i løbet af Marstal/Rise kampen var han på bænken for at trække vejret ( I FS kan udskiftede komme ind igen), en Marstal/Rise spiller råber til sine hold kammerater:

Nu tager 13 ham den hurtige ud, underforstået at nu var der måske et lille håb .

Næste opgave hedder Kerteminde Boldklub hjemme først kommende søndag.


Læs også

En gang blå, altid blå