Vi har været inde i det tætteste vi har været på en positiv stime i indeværende sæson. Sejr i pokalen, blev fulgt op af en sejr mod Søhus/Stige, hvor der var positive...
Udgivet: 3 juni, 2024
Søndag eftermiddag var vort DS mandskab på langfart til den nordjyske hovedstad Aalborg, hvor den gamle cricket klub tog imod på det store anlæg og på en opvisningsbane der indbød til fodboldspil. At juni solen så også ville lege med gjorde kun forholdene endnu mere optimale.
Omkring gentlemen sporten cricket, blev det oplyst reporteren at man slet ikke havde sporten mere i klubben og at der vist nok slet ikke blev spillet i Aalborg overhovedet. Så sent som sidst i tresserne blev der rapporteret i DR`s, halvleg hvordan stillingen var mellem AB og AaB efter første inning, tiderne ændrer sig.
Det var et noget andet hjemmehold der stillede op denne søndag end det vi mødte for få uger siden på Campus, tre kontraktspillere og en Ungdoms WM spiller fra Gahna var de mest iøjnefaldende, men det skulle vise sig at det blå klædte udehold tacklede opgaven forbilledligt.
Jævnbyrdig start, der slår over i et lille hjemme overtag. I front havde AaB nogle drible og løbestærke typer, der ikke var bange for at prøve lykken på egen hånd.
Hjemmeføring efter 16 minutter , hvor en lang bold kommer ned bag 13 forsvaret, og som udnyttes kynisk og dygtigt af AaB, heldigvis når reporteren kun lige at notere i bogen, inden han skal gribe efter kuglepennen igen, Easter har bolden midt på banen og ser at AaB målmanden er vel langt ude af sit mål og lægger bolden i en buen over forsvar og målmand ind i det tomme mål, 1-1.
Efter udligningen har 13 en god periode, men hen mod slutningen af halvlegen er det mere og mere det letbenede hjemmehold der triller bolden rundt på det lækre græstæppe, afbrudt af spredte gæsteforsøg.
De sidste 45 minutter starter som de første, men de chancer som udeholdet til spiller sig bliver oftere og oftere at skue og af større kaliber, efter en vandpause midt i halvlegen kommer hjemmeholdet atter i front, bolden bliver spillet bagom forsvaret og i dybden, en chance som AaB angriberen udnytter helt kold i sommervarmen, de blå medrejsende hjerter sank, men heldigvis kun kort, så leger Anders Eling, Ole Madsen med et hæl mål til 2-2, og så skifter kampen ellers helt karakter det sidste kvarter 20 minutter der er at spille. Nu er det ude holdet der har taget dirigentstokken og bestemmer hvad der skal spilles til festen. Værterne bliver gang på gang stoppet i deres forehavender, og de blå bluser fører sig frem på begge fløje og kombinerer flot rund på græsset. Med 10 officielle spilleminutter igen har Umar lige snoet sig forbi 2 forsvarere og vil til at bruge venstre benet, men en til stormendene Anders Eling siger lad hellere mit højre ben og banker bolden i det lange hjørne, hvor blev de dog glade alle de blå på og uden for banen.
Vi mangler stadig at spille 12-15 minutter, vandpause, udskiftninger og diverse spilstop, men det er afgjort B1913 der er tættere på 4. og 5. Mål end det er AaB der er tæt på udligning, på blokken står de herrer : Stokke, Eling og Vobbe, som de største ”syndere”, i slutfasen sås B1913`s bagerste mand Frederik Hummelgaard drible ind mod AaB målet på baglinien og spille bagud til førnævnte Anders Eling, der med afbrænderen forsømte et ægte hattrick, et udtryk der stammer fra cricket, der var den igen, og dækker vist nok over at tage tre gærder i samme inning.
Uret viser 55 minutter spillet i 2. halvleg da de blå kan strække armene mod den blå nordjyske himmel og konstatere at vi har taget et meget stort skridt i retning af endnu en sæson i DS. Deres udsendte vil betegne indsatsen over hele kampen, som en kontrolleret fight, tilsat mere og mere energi og løbevillighed, der i sidste ende åbnede op for at der opstod chancer, som er fodboldens salt, til sidst virkede AaB spillerne faktisk trætte kontraktspillere eller ej.
Sune Tychosen, Victor Vobbe og David Easter står særskilt på blokken, fordi de over hele kampen viste dette ekstra vinder gen, eller kriger indsats suppleret med fornuftig boldomgang og mål af Easter ikke mindst.
Cheftræner Daniel Piwodda:
Jeg har Brabrand kampen lidt i baghovedet, vi er bagud 2 gange og kommer igen, det kendetegner et rigtigt fodboldhold. Vor 4 back kæde spiller godt, det fungerer og vi dækker rigtigt op, det betyder ikke så meget at de slår nogle indlæg, når vi dækker godt op. Stor ros for de sidste 4-5 minutter, så er det sjovt at være træner, og så er der noget med at vi skal synge…
Søren Tolberg