Motionsfodbold handler om at få fodboldglæden, legen og den gode motion i centrum, og alle kan være med!
Motionsbold er for de der elsker at spille fodbold, men er stoppet af hensyn til karriere og familie, eller på grund af en skade. Motionsfodbold en oplagt mulighed for at komme tilbage på grønsværen. Holdene er nemlig fleksible, og man er ikke bundet af ugentlige turneringskampe. Her handler det nemlig om at holde sig i form og nyde de mange gode sider af fodboldsporten.
Mange mænd/kvinder har haft en masse gode oplevelser med fodbolden. Tænk tilbage på glæden ved at komme på græs i foråret, eller når det lykkedes dig at tage bolden fra ham den hurtige – eller måske score dit første hovedstødsmål.
Samtidig ved vi, at seniorfodbold ofte er forbundet med kampe hver weekend, hvilket får mange mænd/kvinder i den ”gode” alder til at stoppe med at spille og i stedet vælge den mere uforpligtende løbetur eller det fleksible fitnesscenter.
Motionsfodbold er for mænd, der gerne vil spille fodbold på uforpligtende vilkår og med udgangspunkt i det simple spil til to mål.
Vi spiller hver tirsdag fra kl. 20:30 til vi ikke kan mere, og alle er velkomne!
Besøg også vores Facebook-gruppe for mere info om de enkelte spilledage.