I printavisernes velmagtsdage sagde man ofte ret spydigt, at der ikke var noget nyt at læse, det var bare de samme historier der gentog sig. På samme vis kan man også sige, et...
Udgivet: 4 november, 2022 Forfatter:
Søren Lehman Platz overtager reserverne
B1913 er glade for at kunne præsentere Søren Lehman Platz som ny cheftræner for reserverne fra årsskiftet.
Søren, der er 34 år gammel og far til to, startede faktisk sin trænergerning i B1913. Her var han en af initiativtagerne til at få startet U17 og U19 op, hvilket kulminerede med et fynsmesterskab. Efterfølgende har han fungeret som cheftræner i Holluf Pile og Marienlyst, begge steder med betydelig succes. Som kuriosum kan tilføjes, at Sørens bror, Brian “Røde” Larsen, førte vores andetholdet op i Serie 1 for få år siden. Det må gerne lægge op til lidt konkurrence i familien!
Søren er stærk sportsligt, men ikke mindst hans menneskelige kvaliteter har vægtet tungt i valget. Han er god til at skabe og samle et hold, hvilket falder fint i tråd med vores tanker. Der er ingen tvivl hos undertegnede om, at Søren er en markant styrkelse af vores set-up for vores to bedste seniorhold
Peter Rask
Sportschef
Peter Rask fortæller også, at der arbejdes på en assistenttræner til Søren, da arbejdet med S1 Kval-holdet anses for at have en stor betydning for DS-holdets fremtidige udvikling og for klubbens seniorafdeling generelt.
Som slut-note bør tilføjes at både klubbens andethold – og tredjehold er kvalificeret til S1 oprykningsspillet, hvorfor B.1913 vil deltage med to hold i oprykningsspillet til foråret.