Indendørs kan noget helt særligt, og vores stævneweekend den 11.-12. februar for årgangene U8 til U13 havde alt det man forbinder med fodbold i...

Udgivet: 28 februar, 2023 Forfatter:
Så er der kun en lidt over en måned til at børneholdene går på græs. 1. april åbner kommunen igen op for at vi må spille på anlægget, og selvom det er hyggeligt og sjovt at være i hallen, glæder de blå poder sig til igen at kunne dufte græsset, få mudder på knæene og kunne boltre sig på et område der ikke er afgrænset af net og mure.
Vi har også næsten planen for forårets træning på plads. Smølfebolden holder stadig pause, men til gengæld starter der et U4 hverdags hold op for årgang 2019. Tidspunktet for deres træning og leg med bolden, har vi ikke helt lagt fast endnu, så den bliver meldt ud når vi nærmer os udendørssæsonen. Planen for de resterende hold lyder:
- U5 (2018): Onsdage 17:00-18:00 – Læs mere om U5 her
- U6 (2017): Mandage 17:00-18:00 – Læs mere om U6 her
- U7 (2016): Mandage 17:00-18:00 – Læs mere om U7 her
- U8 (2015): Torsdage 16:45-18:00 – Læs mere om U8 her
- U9 (2014): Mandage 17:00-18:00 – Læs mere om U9 her
- U10+U11 (2013 + 2012): Mandage & Onsdage 17:00-18:15 – Se U10 og U11 her
Det er ingen hemmelighed at vi er vokset kraftigt de seneste par år. Nok også for kraftigt hvilket har presset os organisatorisk den seneste tid. Det er svært at følge med på voksen hænder når det vælter ind med børn hvor man går fra 8 til 135 spillere på 4 år, og så bliver den positive udvikling lige pludselig en trussel i forhold til, at vi kan give børnene den fodbold og det nærvær der er kernen i vores børnefilosofi.
Vi har derfor henover vinteren trukket vejret dybt og styrket organisationen, så vi her op til opstarten af udendørs igen står stærkt og kan velkomme endnu flere børn i vores fællesskab. Lige bortset fra på U8 hvor der er kommet så mange børn til, at der ikke er plads til flere i hallen, og vi derfor har oprettet en midlertidig venteliste på denne årgang.
2023 bliver året hvor vi igen gør en ekstra indsats for at få forældrene på banen under motoet ”I er klubben”. En frivillig forening som vores er dybt afhængig af at forældrene tager ansvar og påtager sig store og små roller omkring holdene som alt fra kagebager, knæpuster, keglesamler, boldpumper og selvfølgelig også de mere klassiske roller som holdleder og også gerne hjælpetrænere. Uden forældrefrivillighed ingen fodbold for børnene.
B1913´s børne- og ungdomsafdeling ser som de seneste par år ind i et spændende forår, hvor vi kommer til at give spillerne en masse fantastiske fodboldoplevelser. Ikke kun på egen årgang, men vi kommer i år også til at se en masse mere fællesskab på tværs af årgangene med fællestræning med udgangspunkt i børnenes evner og lyst, forældrestyrede fællesarrangementer og selvfølgelig en masse fodboldkampe på Campusvej.
Samtidig bliver 2023 også året hvor vi inviterer vores naboer til at vi gør flere ting i fællesskab. Vi kan sammen gøre en masse godt for lokalområdet, så det er på tide at snakke noget mere sammen henover hækken.