B1913 Champions Cup gør det igen

Champions Cup 2023

Udgivet: 15 maj, 2023 Forfatter:

Der bliver fyldt til kanten af anlægget den 12. og 13. august når dette års B1913 Champions Cup løber af stablen. Stævnet der ligesom børneafdelingen hvert år udvikler sig og vokser, kommer i år til at få besøg af hele 160 hold og godt 1.700 spillere i alderen 7 til 15 år plus deres forældre.

Det helt nye i dette års stævne, er at der for første gang spilles 11-mands for U14 og U15 drengehold. Vi har i forvejen brugt en stor del af anlægget med de 6 stk. 5-mands baner og 6 stk 8-mands baner der plejer at skulle bruges for at holdene ikke oplever alt for lang ventetid mellem de 6-8 kampe de skal spille i løbet af dagen, og i år bliver der endnu mere pres på Campusvej med de 6 stk. 11-mands baner som der skal udvides med. Der bliver ikke et hjørne som ikke er i brug de to dage.

Kort over banerne

B1913 Champions Cup har siden sin start kendetegnet sig ved at kunne samle hold fra hele landet og Nordtyskland på trods af at årgangene kun spiller en dag, og der ikke er overnatning med i stævnekonceptet. Formatet for stævnet hvor man er garanteret 6 forskellige modstandere og hold man ikke møder i sin normale turnering, får klubberne til at køre langt for at spille fodbold.

I år er ikke nogen undtagelse for dette, og alle rækker er allerede landsdækkende, og selv blandt de 7-årige kan vi glæde os over at der er hold så langt væk fra Hamborg som tager turen til Odense på dagen.

Læs mere og følg os på vores facebook side her


Læs også

En gang blå, altid blå