Umar tilbage hos De Blå

Umar vender tilbage

Udgivet: 30 juni, 2023

Vi er glade for, at Umar Beriev har valgt at vende tilbage til klubben i den kommende sæson.

I Umar får vi en spiller der giver os endnu flere muligheder offensivt. Han har lagt rigtig meget på sit spil og er vokset mentalt siden han kom her første gang. Han har nogle spidskompetencer vi vil få stor glæde af. Brugt på den rigtige måde får vi en spiller med masser af X-faktor.

Vi har brugt meget tid med Umar, så vi har en forventningsafstemning for begge parter på plads
Rent personligt er jeg mere rolig når han sparker frispark for os end imod os.

Daniel Piwodda
Cheftræner

Sportschef Peter Rask er på linje med Piwodda i forventningerne til Umar. “En spiller med stort hjerte, der passer sine ting til punkt og prikke. Han har lært at spille for HOLDET, disse ting sammenholdt gør ham til en spiller vi er meget glade for at se i klubben”.

Umars første dag i klubben bliver tirsdag d. 18 juli, hvor DS holdet tager fat på forberedelserne til den nye sæson.


Læs også

En gang blå, altid blå