Ny ungdomstradition tager form og det med stor succes

Opstartsbootcamp

Udgivet: 8 august, 2023 Forfatter: Nils Kruse

For 2. år i træk har vi afholdt opstartsbootcamp for vores ungdomshold. Bootcampen kører over 2 intensive dage med mulighed for overnatning og fællessspisning. 2 dage hvor vi kommer godt rundt om bolden – med teoretiske moduler der fremmer spilforståelsen, den individuelle tekniske træning og selvfølgelig spil på tværs af årgangene der i den grad bidrager til vedligeholdelse af klubånden og fællesskabet omkring fodbold.

Fællesskabet hos os er afgørende for succes på banen, derfor er vores mantra i ungdommen også “Fokus, Fodbold og Fællesskab”. Når vi træner er vi fokuserede – vi støtter hinanden, vi siger ja tak til fejl – de er en afgørende del af læringsprocessen. Vi er gode kammerater og tager alle ansvar for at invitere nye med ind i vores fællesskab. Fodbold er grundstenen i vores fællesskab derfor vil gerne tilgå vores yndlingssport fra flere vinkler, hvorfor vi har godt med sociale arrangementer både lokalt mens vi bestræber os hver sæson på ture uden for DK og Nordtyskland, hvor vi har gode samarbejdsklubber.

Klub Youngsters er vores klubmiljø hvor vi til vores ungdomsmedlemmer tilbyder fællesspisningsarrangementer, svømmehalsture, samt styrketræning. Vi hjælper den enkelte spiller med at nå sine individuelle mål – nogle ønsker at hyggetræne 1-2 gange om ugen, mens andre drømmer om en professionel fodboldkarriere og har en skræddersyet træningsplan med 4 x træningspas 2 x styrketræning om ugen samt 1 x restitution i vand og løbende mentaltræning.

Har du lyst til at være en del af ungdomsmiljøet i B1913, eller høre lidt mere om hvad vi kan tilbyde, så tag fat i ungdomsudvikler Meike Noorslykke meno@b1913.dk

Har du interesse i børnemiljøet i B1913 som selvfølgelig er certificeret DBU børneklub så tag straks fat i Nils Kruse nikr@b1913.dk


Læs også

En gang blå, altid blå