I regn og blæst

Udgivet: 10 februar, 2024 Forfatter: Søren Tolberg

Mandag aften var en blandet  gruppe af 1. og 2. holdspillere draget til Oure for at spille træningskamp mod SfB`s U19 hold.

Desværre fandt de blå klædte aldrig hinanden under de meget vanskelige vejrmæssige forhold. Et godt spillende hjemmehold gjorde livet surt, hvis ikke regn og blæst var nok, for et uinspireret B1913 hold, der specielt i en kraftig modvind i 1. Halvleg ikke fik etableret organiseret boldspil. Kampen endte 4-0 (3-0) og blev afbrudt med små 20 minutter igen, da vurderede dommeren at kunstgræsbanen var for glat at spille fodbold på.

Kort før pausen kom Umar  Beriev til skade,  med ankel /skinneben ret alvorligt var den første vurdering, hvor galt det er håber skribenten på at kunne oplyse om snarrest.

Truppen ser ud til at være intakt, sådan da. Peter Sicko holder pause, mens Oliver Knudsen og Oscar Elmerdal er draget hjem til henholdsvis Esbjerg og Norge efter endt uddannelse. Her i foråret er Troels Skræp taget down under for at rejse Australien tyndt. Den anden vej er kommet 6-7 spillere, som tasteren vil nævne i takt med at de viser sig i kamp.

Næste træningskamp er imod Morud IF 17. Februar kl. 13.00 ude.


Læs også

En gang blå, altid blå