En 3-2 sejr over et homogent og stærkt Horsens FS hold, uden kontraktspillere, er ikke hverdagskost, men sejren blev tilvejebragt via mange gode fodbold dyder, udover dem i...
Udgivet: 3 september, 2024
Randers FC kommer på besøg i de lave stuer på Campusvej Onsdag d. 4. September til endnu en pokalkamp de to klubber imellem, medregnet den lange periode klubben fra laksestaden hed Randers Freja.
Det er kun 21 år siden at man i Randers lavede en fusion af : Randers Freja, Dronningborg, Kristrup, Vorup, Frederiksberg, Hornbæk og Randers KFUM og blev enige om navnet Randers FC og at klubfarven var lyseblå, lidt ligesom Manchester City.
Og man må sige at denne fusion er gået godt, skribenten husker mestendels Randers FC som en Superligaklub og ofte med blandt de øverste, en helt anden snak end da man lavede fusionen, hvor det ofte var krise, falit og konkus eller lignende kedelige ord der prægede avis siderne omkring Randers Freja. Dette er fortid ligesom så meget andet, skribenten vil lave et par nedslagspunkter, hvor der kikkes lidt på tiden der gik.
I 1937 spiller Danmark i Idrætsparken landskamp mod Norge og vinder i øvrigt 5-1, det var på den tid at man fik brev fra DBU en uge før kampen, der bekræftede at man var blandt de elleve udvalgte. Kampen skulle spilles kl. 13.00 De bedes som spiller indfinde Dem en time før kampen, DBU leverer spilledragten, De bedes medbringe egne fodboldstøvler, sådan. Og hvorfor så lige denne kamp i et oplæg til en pokalkamp mod Randers FC, det kommer det kommer, på det danske hold optræder Peder Rasmussen B1913 ( Fyns første landsholdsspiller), en blændende teknikker, som sensationelt var blevet udtaget på bekostning af en Københavner. På netop dette landshold var for øvrigt også en enkelt jyde, hvem er der måske nogen blandt læserne der kan hjælpe med. Netop hovedstaden var på den tid eneleverandør af landsholdsspillere, ligesom man også tog sig af alt hvad der hed DM, først i 1954 brød Køge Boldklub denne statistik og i 1968 bestod landsholdet udelukkendene af spillere fra provinsen, sådan har tingene det med at ændre sig over tid. Peder Rasmussen scorede for øvrigt det sidste mål i 5-1 sejren, og fik ikke flere landskampe.
Trediverne var krisetid på arbejdsmarkedet, og Peder Rasmussen må for en tid drage til Randers med sin familie, og spiller naturligvis i Randers Freja i et par sæsoner, indtil turen går retur til Odense igen, hvor han slutter karrieren hvor den startede B1913, fortæller hans søn Allan Normann Rasmussen, der også fik mange divisionskampe i slut tresserne start halvfjerdserne.
Næste nedslagspunkt hedder efteråret 1967, hvor toppen af 2. Division hed B1913, Randers Freja B1909 og B93, i næstsidste kamp skal B1913 til Randers og prøve at gøre det bedre end B1909 gjorde det søndagen før, hvor Randers rundbarberer B1909 i Odense med 0-3 og deres landsholdsaktuelle centerforvard Rene Møller shiner i den grad og laver et par af målene. Min fader var på stadion og kommer hjem og fortæller at Randers bliver den ene oprykker, de var godt nok gode, dem kunne B1913 ikke slå på søndag i deres egen hule.
Denne søndag er en del af det fodboldgods man sådan går og slæber rundt på, skribenten til disse linier var alene hjemme og vandrede rundt som en løve i bur indtil der var halvleg, så kunne man på den tid ringe til Fyns Stiftstidendes resultatservice og få resultater ved halvleg og slutstillinger. Hvordan står det mellem B1913-Randers spurgte en spag stemme- 0-2 lød svaret, tak stor glæde afløst af tvivl, det kunne jo ikke passe, så fat i telefonen og samme spørgsmål og samme svar, denne gang spurgte jeg 0-2 til hvem, B1913 lød en træt stemme, eufori er det eneste ord der er dækkende. I løbet af denne søndag eftermiddag kunne man i DR`s program Halvleg høre hvordan det gik rundt omkring og i Randers fører fynboerne fra B1913 med 0-3 alle tre mål lavet af Bent Jensen, vantro. Næste melding i radioen hed 1-3 ved Rene Møller, nej nej ikke smide det hele, indtil at radioen melder om slutresultatet 1-4 til B1913, sidste målscorer var Arne Dyrholm. Sejren betød at vi var rykket i 1. Division igen og blev der i 3 sæsoner. På sidste spilledag havde vi ikke noget at spille for i Odense mod Brønshøj 0-0, alt lå faktisk til at B93 skulle blive nr. 2 og rykke op sammen med os, de skulle bare lige slå upåagtede Silkeborg IF, men taber og B1909 snupper pladsen ved at vinde 0-2 over B1901 på Falster.
Tilbage til nutiden hvor vi har fået en rigtig fornuftig start på livet i Danmarksseriens Kreds 3, de mange debutanter in mente, kan vi så overraske mod Randers FC ?. Næppe, men nu gør vi forsøget, vi kan som bekendt kun vinde ved kampen og Randers FC skal videre mod et DS hold, ellers er der nogen i trænerstaben der skal ryste op med nogle rigtigt gode forklaringer. Nyd kampen, når dommeren har fløjtet af, imens det står på håber jeg at der vedholdende kommer ilt rundt til de elleve blå på banen, så lad dem vide lad dem høre, at i gjorde hvad i kunne så er der ingen der vil forlange mere, god fornøjelse punktum
På billedet fra 1-4 sejren i Randers 1967 er det:
Forreste række fra venstre: Torben Christiansen, Knud Engedahl, Søren Eriksen
Midterste række fra venstre: Ole Steffensen, Erik Nielsen, Jack Hansen
Bagerste række fra venstre: Jørgen Rasmussen, Jens Erik nøttrup, Bent Jensen, Arne Dyrholm og Henning Sørensen.
Søren Tolberg.