B1913 spiller finale i Albanipokalen 2023

Udgivet: 10 august, 2023

B1913 sparker nu efterårets mange turneringer i gang med deltagelse i årets finale i Albanipokalen for herrer. Herrernes pokalturnering er for hold der spiller i S3-S5 og for B1913 er det et af klubbens mange studiehold der i år har spillet sig helt frem til finalen. Det er version 2.0 af studieholdet fra Idræt og Sundhed ved SDU der i klubbens daglig tale kalder sig for La Bomba IF.

Senest B1913 var i den selvsamme Albanipokal-finale var i 2019 med version 1.0 af La Bomba IF. Den gang trak B1913 det korte strå med et knebent 1-2 nederlag til Strib IF. Et nederlag som det nuværende hold naturligvis er opsat på at revanchere.

Årets finaler i Albanipokalen spilles fredag den 11/8 kl. 18:00 på Okson Park og du kan læse mere herom på DBUFyns hjemmeside – Læs mere her 


Læs også

En gang blå, altid blå