Endnu en uforudsigelig kamp venter på Campusvej lørdag 16. September kl. 13.00 når den store forening fra 5210 kommer forbi, for at rette op på den hidtil magre høst af...
Udgivet: 17 september, 2023 Forfatter: Søren Tolberg
Set over alle 90 minutter er der nok en følelse i den blå lejr, der kan adresseres med at vi burde nok have vundet den kamp. Men når minuturet viser 85. Minut og man er nede med en, så er vi tilfredse med 2-2 mod TPI.
Anfører Bech var tilbage i start opstillingen, efter at have siddet over mod Marienlyst, til gengæld kunne det konstateres at viceanfører Mads Østergaard ikke taltes blandt de aktive, men plejede en feber lidelse. Som erstatning for ham var udtaget Peter Redsted Jensen, et valg der skulle vise sig at være ganske fornuftigt.
En stille og rolig første halve time, bolden bliver skubbet rundt i forudsigelige mønstre af begge hold, på den led har holdene hver deres perioder, dog forekommer det at det er hjemmeholdet der varmer bolden mest. Umar har et følt skud der er tæt på, Victor har en god fodparade og sådan veksler det. I det 36. Minut sparker Umar hjørnespark, der havner i hovedet på Emil Peter, der husker sin barne lærdom, at heade nedad. Bolden havner i netmaskerne bag den fremragende TPI keeper Mathias Würtz. Mål giver appetit på mere og der var tilløb, lad os kalde det for det frem til pausen.
Da 2. Halvleg er 12 minutter gammel noterer Deres udsendte på sin blok: Stærk 13 start, 2-0 lurer. Men samtidig sniger den der kolde sved sig ind, TPI får vel også muligheder på et tidspunkt. Efter at have være tæt på ved en times spil fik gæsterne udlignet efter 65. Minutter, da en angriber smutter forbi forsvaret og scorer. Og med 20 minutter igen bliver slemt til værre, et TPI langskud smutter under Victor og i mål, forårets og efterårets redningsmand, sådan kan det gå, charmen ved dette boldspil hvis man har sans for det.
Man bevarer hovedet koldt hos hjemmeholdet, devisen er at der skal nok komme muligheder, og det skete, en to tre gange nåede man at tænke: nu er den der, men TPI havde taget en fremragende målmand med til Campusvej, Mathias Würtz, der holdt sit hold inde i kampen. Men 5 minutter i fyraften måtte han give op overfor et flot langskud af Jonas Bendtzen, der nettede på et kontrolleret spark oppe i krogen 2-2. Og i de sidste 5 minutter var der også muligheder, mest i TPI´s ende men også hos Victors mål.
Efter kampen var det store diskussionsemne om 13 var blevet snydt for et forsøg fra 11 m pletten med en halv snes minutter igen, rigtig mange havde set en TPI spiller have klar hånd på bolden, men kampens dommer Joakim Koch vinkede afværgende og ingen af liniedommerne følte sig kaldede, så det må vi have til gode.
God kamp af Peter Redsted Jensen, der gjorde stor fyldest som erstatning for en af stiverne af korsettet Mads Østergaard. Andreas Carlsen ser man mere og mere til som gammeldags syver, Eling får banket mere og mere rust af og så er der Troels Skræp som vinder tæt ved 100 procent af alle hovedstødsdueller, som markeringsspiller og som er med fremme ved hjørnespark og indkast for at heade bolden videre. Læg så hertil at han hele sidste sæson kun fik 2 advarsler, en ”mager” høst som markeringsspiller, der er andre aktører i klubbens historien på den plads, der kunne få en advarsel blot på mistanken.
På lørdag d. 23. September har vi igen hjemme kamp, denne gang er Horsens FS der kommer på besøg kl. 13.00. Mere herom i midtugen.