Tolbergs pen: Sejr over Fjordager på græs

Udgivet: 5 april, 2026 Forfatter: Søren Tolberg

Første turneringskamp i 2026 på græs, kunne måske godt give anledning til nogle tanker. Er banen jævn nok til vort pasningsspil, automatismerne ændrer sig og læg så hertil at der er en faktor der hedder en kraftig vind, der kommer mest ind fra siden.

Værterne, der indtager en solid midter placering, startede kampen bedst og var allerede efter få minutter ved at komme fri foran Kristoffer Madsens mål, lidt af en gentagelse fra OKS kampen og heldigvis var Madsen vågen og fik blokeret.

Til dagens kamp stiller udeholdet op uden Atli Gunnarsson, der er taget hjem til Island for at besøge familien, modsat er David Easter tilbage i truppen så B1913 må siges at stille i næsten stærkeste opstilling.

Notat nr. 2 på blokken hedder at de blå er mere og mere i teten over det meste af banen, stille og roligt har holdet spist sig ind på værterne, der ikke bryder sig om det høje pris og det tempo det blå hold lægger for dagen. Omkring den halve time kommer Deres udsendte til at tænke på den gamle DR kommentator: Niels Christian Niels Christiansen, der ofte sagde: Denne kamp trænger til et mål. Og B1913 maser på også i denne del af kampen, i venstre angrebsside prøver Viberg til og modsat er det Malthe Seest, der virker meget veloplagt og laver en del 20-30 m rush op af fløjen . Ind imellem ses også Stokholm gå til buffeten med nogle driblinger i dybden.

Med 7 minutter til teen, rykker Seest helt uimodståeligt og sætter 3-4 Fjordager spillere på bjerget, kikker op og lægger bolden så målmanden ikke kan gøre sin indflydelse gældende og med sådan en fart at forsvarerne ikke når frem, før Viberg har sat en kontrolleret inderside til læderet, 0-1 og de fremmødte på Fjordagers bane 1 har lige været vidner til en fodboldmæssig perle, for nørderne er det kapitel 4 i lærebogen: hårde præcise afleveringer.

Vi springer 2 minutter ind i næste halvleg, i venstre side er der nogle 13 spillere der har gang i noget inderside spil, hvor bolden går fra mand til mand, at dømme på travet er det Baltzer, Benjamin og Stokholm, pludselig vil Viberg også være en del af legen, han er placeret midt for Fjordager målet og slutter legen med at sende læderet ind i rusen, ikke verdens sværeste scoring, men der skal jo være en der står det rigtige sted.

Oppe 0-2 flyder spillet endnu mere, lysten til at løbe og løbe forgæves øges ligeledes, det er fantastisk med de der mål, som det giver lyst og energi til dem der får dem. Med fare for at virke hoven og overlegen sidder reporteren lidt med en følelse af at nu kommer der blå scoringer i en lind strøm, forvænt med 17 scoringer i de sidste to kampe har gjort indtryk, men yderligere scoringer må vente lidt endnu, der kommer mange flotte opløb, bygget på et fundament af aggressive bolderobringer, der går over i hurtige kombinationer i banens bredde for at slutte af med forsøg i retning af Fjordager målet, ikke alt sammen med den rigtige appel, der overrumpler keeperen, men det er blå trøjer over hele banen.

Benjamin Aarenstrup har bolden mellem venner og fjender midt for mål, tager to træk mod højre og sender bolden diagonalt modsat ind i Fjordager målet, 0-3 og der er en god halv time igen hvor de blå sjæle kan nyde denne fodbold kamp. Og der er meget lukrativt boldspil at skue, det kører for de blå også ind imellem med lidt hæl og tå, men der kommer ikke flere mål, desværre, der var mange pæne tilløb fra begge fløje og centralt, men Fjordager forsvaret stod fast i den sidste del af kampen og værterne sluttede faktisk med den største boldbesidelde de sidste 10-12 minutter, uden store muligheder til følge, vi taler hjørnespark, langskud og hovedstøds forsøg. Der blev lavet et mål imod og det stod Anton Smaakjær for da han header i eget net i de døende minutter.

Inden rulleteksterne kommer på skal Viberg igen fremhæves, 2 mål taler for sig selv, men måske skal han også en gang imellem  se sine medspillere, Deres udsendte tænker på et par konkrete situationer i første halvleg, hvor Baltzer var ved at gå ud af sit gode Falstriske skind, helt fri midt for mål, ikke at Viberg er for selvisk slet ikke, men hvis modstanderen konstant bliver i tvivl om der kommer et ”banan skud” eller en pasning bliver han blot endnu bedre.

Malthe Seest virkede utroligt veloplagt og med sine mange hurtige ryk i dybden gjorde han ondt på Fjordagerholdet. Oliver Andersen er ikke bange for at drible frem i banen som bagerste mand, det måtte man ikke i sin tid, og han er dygtig til det også til at stjæle læderet og gå med frem. Jeg kunne nævne flere men vi spiller jo igen på lørdag hjemme mod Tved, så må vi se.


Læs også

En gang blå, altid blå